Fjordbyen i Aalborg

Jeg kan se, at sidste opslag var i ‘18. Det er for dumt, at jeg ikke her deler nogle af alle de dejlige historier jeg render på - eller laver nogle serier med ord der passer til. Jeg lever jo mest, når jeg kommunikerer, skriver og deler. Så her kommer lidt fra Fjordbyen, eller skurbyen, som de lokale kalder den.

Pink Flamingos. Jeg er sikker på, at ejeren er gået efter en smule Miami Vice stemning her.

Lidt mere retro feel

Fjordbyen ligger lige inden man når friluftsbadet, og hører til de dejlige ting ift byens rivende udvikling, hvor man ellers, på mange områder, har skændet havnens ansigt - akkurat som i København og Aarhus.

….

Man glemmer hurtigt klodens tilstand, og hvor åndssvage moderne mennesker er, når man traver en tur gennem, hvad der dybest set er kolonihaveliv. Det er godt at glemme ind imellem.

Together :)

Nye tider, forhåbentlig.

Jeg har i lang tid ikke været sikker på, hvilken type fotograf jeg ville være. Jeg føler jeg kan så meget andet, som jeg helst ikke vil slippe. Jeg har modsat en del andre ‘normale’ fotografer, en stærk kunstnerisk side, som jeg, ærligt talt, er mere optaget af. Men jeg elsker at skyde bryllupper, konfirmation og portrætter, så jeg vil altid kunne lave de opgaver.

Men jeg forventer at gøre nærværende side mere simpel, og i stedet udvikle et digitalt katalog til salg af billeder. Da jeg ikke forventer, at der er meget salg i Danmark, så bliver katalog og side at finde på både dansk og engelsk. Men jeg arbejder på noget man kunne kalde ‘fotoakvareller’ og en del andet i den abstrakte genre. I den mere konkrete ende, er jeg ved at udvikle nogle ‘Aarhus-plakater’, samt få samling på, hvad der må være en af de bedste samlinger ‘street’ skudt i Aarhus (vis mig andre der skyder Aarhus på den måde jeg gør, og jeg klapper i), så jeg muligvis kan bruge dem til at skabe opmærksomhed om nogle ting i byen.

Jeg arbejder også på noget under titlen ‘Zaarchasm by Zaar Riisberg’, og siden artballistics.com får ugentlige artikler, en comic stripe og andet godt. Det har taget langt tid at komme ud af det hul andre forlod mig i. Det er 4 år, men føles som 10.

Frejs

Efter lang tids overvejelse, har jeg vist helt overgivet mig til, at jeg bliver nødt til at bruge min person, når det kommer til min 'kunst'. Så jeg tænkte jeg ville smide mine indramninger forbi Grisk, og trak afsted med 4 værker under armen. Vestergade er altid dejlig i solskin. I dag var der to sole. Der kommer en ung pige imod mig, som reagerer på mig - en del. Det går op for mig, at det er Freja. Jeg er normalt helt ustyrlig med ord og god til at bruge dem. Men jeg fattes de rette lige nu. Out of sight out of mind, som de siger. Jeg passede på hende så længe jeg kunne, så jeg følte en sten falde fra mit hjerte (jeg ikke var klar over lå der), da jeg hørte hende fortælle at alt var godt, og at hun var glad.

Nogle af de bedste portrætter jeg overhovedet har taget, har jeg taget af Frejs. Det er nogle fantastisk dejlige billeder, og de er grunden til, at jeg ved at jeg kan indramme folks sjæl med mine billeder. For Frejs er yndig - men det er hende du ser på billederne. Det ved jeg fra hendes mor.

Freja er noget særligt. Det samme er mor og søster. Lone, Freja og Cille er nogle af de sejeste tøser jeg har mødt.

Punk & Støj - også i billederne

I weekenden var jeg tilbage på 1000Fryd, som jeg frekventerede en del som ung. Det var lidt full circle. Min ven skulle spille der - og endda en genre vi lyttede til dengang. Da jeg kommer ind på fryden, er der ikke meget der har ændret sig. Langt henad vejen, så er det de samme typer der hænger ud der, og har man én gang følt sig hjemme der, så er det lidt som at komme hjem igen. Det er altid en kamp at skyde de her venues, og det afhænger helt af lyset. Jeg synes dog åbenbart ikke, at mine billeder var grynede nok - jeg taber kameraet fordi jeg hænger fast i en krog, samtidig med, at en ung fyr med meget langt hår baldrer ind i mig. Jeg mindes jeg tjekker indstillinger, men overser, at min stabilizer er røget af, hvilket har givet en noget special æstetik. Ud over det, så havde jeg de 'forkerte' linser med. Men fuck, Clean Boys spiller fedt!

Is på ballerne

Is på ballerne. Det er jo meget sjovt for fotografen, og ret typisk Aarhus. Men det er desværre også bare noget svineri. Statuen ser også næsten ud til at reagere på det med et 'hvad fanden laver den der?'. Dagen igår bød på det mest fantastiske vinterlys, og jeg fik nogle helt ubegribeligt fede skud i Bygholm. Men det må vente lidt, da jeg har en del der skal være færdigt her op til jul.

Frisør Sami // 15 år // Jubilæum

Det er altid fedt, når ens arbejde hænger ret offentligt - og det gør mine portrætfærdigheder for tiden hos Frisør Sami i Aarhus. Jeg har kendt Sami i næsten al den tid jeg har boet i Aarhus - han er både et af de sødeste, men også mest fokuserede mennesker, jeg kender. Blød som velour - men er du gal, han kan også skære igennem :) vigtigst af alt, så er han vanvittig dygtig til at klippe - så hvis du står og mangler en frisør - hermed min varmeste anbefaling!

Leave Your Phone at Home

Yesterday, coming home from a walkabout, I walk past a younger couple. The woman had one of the kids in a trolley, the dad was walking with a young boy in one hand - and thumbing through his phone with the other, while they are walking. What need do you have of thumbing through your phone, when you're out with your kid? And he was a hipster too - you know what? Growing a beard, sticking a ring in your nose and working in advertising, does not make you creative - and when you're with your kids - focus your attention on them and put your phone in your pocket.

The shot attached is called Dancing Dad and was part of an exhibit on Aarhus.

Dementia, Normalcy & a Dwarf Tween

I am on my way to Horsens, sitting at the train station in Aarhus. A dwarf woman (what is the correct term?) passes me with he two kids, one a tween, I am fairly sure. I don't think I've seen that - and as unique as it was, all I saw, was the beauty of normalcy - and two amazing kids - which means the mom must be awesome. Brilliant experience. Shortly after a woman in sporty slacks, probably 65+, looking like.....you know, those active pensionists - actually, she looked great. But she was yelling.....at nobody, and had completely lost the plot, and her mind.

I obviously didn't shoot this. But did you notice the contrast? Both in the two descriptions, but also in the old woman - they were seconds apart, yet worlds too. What image would fit? I attached two, one is called Dementia, and is from a series/exhibit called Peril - the second one reminds me that small things are often very awesome.

Criminal by Coincidence

Some months back, actually in the spring. I was on my way home from a coaching session. I know quite a few girls, whom like flower shots, and I spot something in a garden, that I want to shoot. The lot next to this house is empty, so I shoot from the side, and take great care to show I am *not* shooting their windows, or any persons. I prop up the tele and shoot a few times, then move on.

As I am walking down the road, I get the sense that I am being followed, but I have La Coka Nostra going in my ears, which was irony - but I'll get to that. I ignore the feeling and I don't turn to look. Then I get the feeling again, and this time, I am sure someone is yelling. I turn around, and I see two police officers running toward me. I immediately know what the problem is - or at least I think I do. Even before the first one reaches me, I am smiling at him, flipping up the screen, so he can see that I am no stalker. He looks and says 'a few more' - I let him know, I was shooting the flowers (they were fuckin pink, he must have thought......). Turns out that wasn't the problem - no.....I simply looked like a criminal on top of my behaviour. I smiled at him, and told him that I hardly dressed like bankers and politicians. To his defence he laughed. But you have to wonder what we, out of fear, think are criminals - while the ones we often trust with our money, kids' education etc, are often the real criminals.

Here are the flowers for your viewing pleasure.

Louise Juul - finding a concept

I met up with Louise yesterday to talk and shoot some. There was no real plan, and it's about finding what is just right for her and her next batch of songs. On a personal level it was a nice afternoon, as I haven't seen Louise in years - and I realised I really missed that smile. These are not for the project - but I just want to show you how easy my job is sometimes. I don't think we hit the right concept yesterday - however, the model was stunning. http://www.louisejuul.dk/biography/

More YTM - experimenting with shots

These are not 'done' - just merely experiments. These guys, though.....YTM - they deserve success - they have the talent, they are willing to put in the work - and popularity doesn't concern them - something I am REALLY big on!

UK77

I shot these guys this Saturday, and I am currently playing around with look & feel + mood, to find the right concept for them. They're a punk cover band focusing on The Stranglers right now. 

Thanks for a great time guys!

Album Cover Art - hip hop - Young Talent Movement

I have been working with a new Danish hip hop outfit. Doing incognito shots and developing concept. Check them out on spotify - YTM. Shooting a punk cover band this weekend - I will post more from the YTM sessions as soon as the guys give the go ahead. https://www.instagram.com/youngtalent https://www.youtube.com/channel/uc6kv4axjdlfo29ab_dg4cdg

https://soundcloud.com/user-266158750/ytm-momd

Portfolio//Skuespiller//Steffen Nielsen

Steffen Nielsen er en af mine gode venner. Super fyr, fantastisk skuespiller - jeg har set i reklamer, at han kan køre bil med en pose over hovedet. Spøg til side. Hyggelig dag, hyggelig opgave, lækkert vejr. Et par øl i solen bagefter. Her er et af style shotsene. Jeg skød omkring 130 RAW, og gætter på, at en høj procentdel holder, så vidt jeg lige kan ane.

Kalø Køkken

Jeg har i et længere stykke tid arbejdet med billedsiden hos Kalø, og skal nu til at arbejde med resten af deres kommunikation - komplet med ny hjemmeside. Jeg tilbragte nogle dage på Djurs sidste sommer, hvor vi besøgte flere af de hjem, som Kalø har installeret køkken i. Ideen var, og er stadig, at lave noget som er anderledes end alle andre - både på hvad angår katalog og hjemmeside. Det er ikke svært, når Djurs har så særegen en natur. Jeg nød dagene og selskabet på Djurs. Men desværre kan man se, hvor grim centraliseringen i Danmark, har været ved disse egne. Det bør vi gøre alt for at stoppe.